Klientberetning: Regression 2

Kære Dorthe

Jeg husker det var en dejlig, men også meget underlig oplevelse, du førte mig igennem. Jeg er rigtig glad for at have oplevet det. Tænker tit på den, og det fylder mig med fred, ro, glæde og eftertænksomhed.

Jeg husker, at jeg så nogle farver i starten, men kan ikke huske i hvilken forbindelse. Du bad mig beskrive hvor jeg var. Jeg husker jeg så mig selv stå i en landskab, bestående af klipper, en flod der brusede, det var tørt og sandet, intet grønt. Jeg kaldte på den lille sjæl. En lille grå fyr, med øjne der var bange, og en krop som en Barbapapa. Den vil ikke komme, og jeg fortalte at jeg vil give den kærlighed og omsorg, passe godt på den. Den skulle komme hjem. Det lykkedes ikke, den var bag en sten, og du bad mig gå derhen. Da jeg kom derhen, kunne jeg se den var ved at falde i vandet. Jeg tog den op til mig og bad den komme hjem. Den virkede lettet over at være blevet reddet.

I venstre side af mit underliv var der en mærkelig boblen. Det var som om vi sejlede sammen i noget oprørt vand. Du gjorde noget ved mig. Jeg husker ikke hvad, men der blev ro. Jeg tænker du fik os forenet, og vi kom i sikker havn. Jeg husker en stor ro i mig og rørthed. En smuk oplevelse jeg aldrig vil glemme.

Jeg tænker meget over hvad det efterfølgende har gjort ved mig at være ført gennem den oplevelse. Jeg føler en større ro, og bliver ikke angst og nervøs som før. Kan træde til side og se nøgternt på de udfordringer jeg får. Jeg hviler i mig selv, på en måde der gør at jeg nyder mit eget selskab. Jeg har fået meget at tænke på og bearbejde. Jeg er nok blevet mere voksen nu. Det kan virke lidt skræmmende i min alder, men rigtig rart. Det trøster mig at vide at jeg er en hel robust person, med en kerne i. Jeg kan faktisk tage mig selv i at tænke, det er dejligt den er der, og holder mig fast, mit indre anker.

 

Kærlig hilsen Kirsten