Klientberetning: Præmatur fødsel Isabella

Jeg vil gerne fortælle min –  eller rettere vores lille families historie. Hvilken velsignelse det er, at have fået et for tidligt født barn, og hvilke problematikker, der er forbundet med at være mor til lille Isabella – vores alle sammens lille solstråle.

En morgen i november 2014 begyndte mit fostervand at sive, vi havde noget tid inden byttet om på to værelser, så Isabellas værelse var klar til, når hun rigtig skulle komme til verden ca. 6 uger senere end hun kom. Vi havde sådan set begge to, både min mand og jeg selv sovet okay i det nye soveværelse. Det lå lige ved siden af toilettet, således at det var nemmere for mig at stå op om natten og gå på wc.

Den nat husker jeg tydeligt. Isabella gav mig et gevaldigt spark inde i maven og jeg tænkte, ikke mere over det ind til næste dags morgen – da var vandet gået. Vi kom på Skejby og der skulle gå adskillige timer og dage inden veerne kom. Mormor var med til fødslen og det var guld værd. Hun er uddannet alternativ behandler, og det skulle vise sig, at være end god ide, da mine veer stoppede midt i det hele, og jeg var nød til at få zoneterapi for at fortsætte fødslen.

Det tog 23 timer alt i alt, inden solstrålen kom til verden. Adskillige blodprøver taget i hovedet under hele fødslen, og mormor var med, og rettede Isabella op under hele fødslen. For sikke en omgang for den lille pige at komme til verden 6 uger før tid. Ud til lys og larm.

Hun blev efterfølgende indlagt på børneafdelingen, det gør alle for tidligt fødte børn. Der gik ikke mange dage før, alt overvågning blev taget fra hende. Hun voksede som hun skulle, hun tog på og jeg ammede selv min solståle. Hun fik dog stadig sonde, men det var min mælk hun fik. Isabella blev på børneafdelingen kaldt et præmie barn fordi hun klarede sig så super flot. Jeg og min mand kan til fulde takke Isabellas vidunderlige mormor for alt det behandling og genopretning igennem hele forløbet på Skejby. Havde hun ikke været med under fødslen og under indlæggelsen, er vi slet ikke i tvivl om at så havde Isabella ikke klaret sig så flot lige fra første sekund uden for min mave.

Det blev til 1 uges indlæggelse på Skejby børneafdelingen. Da vi kom til weekenden i Isabellas første leveuge, var vi kommet så meget på tværs med det etablerede system, grundet vores holdninger omkring at vores datter ikke skulle ligge på ryggen, men i stedet skulle sove på siden, og vendes hver 3. time netop for at undgå et muligt fladt baghoved. Jeg har som mor og uddannet pædagog viden omkring at det godt kan give mulig hyperaktivitet senere hen i livet. Da vores holdninger skabte en del samtaler med oversygeplejersken Bente blev vi i samråd med mormor og morfar enige om at vi forlanger at blive flyttet til en anden afdeling eller hospital. Isabella havde på dette tidspunkt været færdig behandlet siden tirsdag. Vi som forældre var blevet flyttet rundt med på Skejby af 3 omgange, hvor den sidste omgang var den værste. Vi fik et lille hummer med en seng, et wc stillet til rådighed ind til at de fandt en mere holdbar løsning for os. Problemet var bare at dette meget lille værelse lå i den ene ende af Skejby lige ved siden af portør centralen, og hvad det indebar af larm, og Isabella var indlagt i den anden ende og jeg kunne ikke gå grundt fødslen. Så min mand, mormor og jeg skiftede i mellem at holde ”vagt” hos vores solstråle. Vi som forældre var ikke på noget som helst tidspunkt tryg ved personalet og afdelingen hun var på.

Min mand tog således nattevagten og mormor og jeg skiftede om dagvagten. Det var et helvede at deltage i. Det eneste der holdt os oppe var vores datter og hendes fantastiske fremskridt. Mormor rettede hende op hver dag og Isabella gjorde så gode fremskridt ved hjælp af denne genopretning.

Vi blev flyttet til ”paradis” lørdag morgen. Der kom en stor børneambulance med en kuvøse og transporterede Isabella og jeg til Horsens sygehus barselsafdelingen stue 14.

Det blev 3 uger hvor jeg og vores datter kom os efter sådan en forfærdelig oplevelse som opholdet på Skejby var.

Isabella voksede for hver dag der gik. Mormor og morfar var flittige gæster og mormor rettede dagligt Isabella op på alle hendes systemer.

Efter en månedes indlæggelse fik vi lige op til jul lov til at komme hjem med vores lille mirakel. Vi var to stolte forældre der forlod Horsens hospital en dag i dec. 2014. Vi kørte hjem med Isabella, hjemme ventede mormor og morfar og den fine stork mor havde fået lavet med en lille dukke lise i. Hele verden skulle vide at, nu var vores lille prinsesse kommet sikkert hjem.

Hjemme igen skulle Isabella og jeg finde os til rette i de nye omgivelser. Vi skulle sove inde i det soveværelse som havde været med til at mit vand gik før tid. Isabella ville ikke sove, var generelt utilpas og virkede ikke til at have det godt. Pludselig en aften slog det mig, der er nok jordstråler her inde? Jeg kontaktede mormor og ganske rigtigt var der jordstråler. Vi flyttede værelse og satte et stik i kontakten og strålerne forsvandt. Efter vi flyttede værelse ind i vores gamle soveværelse begyndt Isabella ret hurtigt at få det bedre og hun sov nu igennem hver nat – dog afbrudt af amning hver tredje time.

De efterfølgende måneder voksede Isabella som hun skulle helt efter sin egen kurve. Vi var begge nogen meget stolte forældre.

Min mand har to  tvillingedrenge på 11 år fra et tidligere forhold og de har begge en eller anden form for diagnose. Den ene har ADHD og opmærksomhedsforstyrrelse og begge to fungerer ikke godt sammen. De kan finde på mange forskellige ting og meget larm. Alt sammen noget Isabella overhovedet ikke kan tåle. Det har været sådan at hver anden weekend når begge drengene har været hos os, så har Isabella og jeg pakket vores ting og taget hjem til mormor og morfar på overnatning hele weekenden. Så Isabella har fået ro og genopretning/behandling og har virkelig profiteret af denne pause fra hendes to vilde brødre.

Isabella er meget påvirket af hendes omgivelser, hun kan ikke tåle larm, alt for mange ting omkring sig, kan ikke klare nye mennesker med dårlige energier og hun reagere med det samme. Vil enten ikke over til folk og vil slet ikke have at de tager kontakt til hende, så græder hun højlydt og forsøger at komme væk fra dem.

Vi bor i et hus i Saksild og det jeg nu vil fortælle er måske lidt vildt for nogen. Så du skal gøre op med dig selv om du tror at der er mere mellem himmel og jord end det vi kan se.

Huset som vi bor i har jeg forsket lidt i, det er bygget ved siden af et gadekær og der er muligvis nok sket en masse trælse ting omkring dette gadekær.

Isabella er en pige der kan se ånder/sjæle. Hun kan fornemme mere mellem himmel og jord og jeg er slet ikke i tvivl om at hun kan se dem og til tider snakker lystigt med dem. Jeg har adskillige film med Isabella der kommuniker med ånder/sjæle som jeg ikke kan se, men måske godt ved at de er der. Hun er så påvirket af dem at de holder hende vågen om natten og hun har derfor ikke sovet igennem i 7-8 måneder nu.

Mormor har været med til at arrangere at Erik kom for at få ånderne væk fra vores hus, dog desværre uden den store effekt. Hver gang der forsvinder ånder op mod lyset ja, så kommer der bare nogen nye og driller og ikke er søde ved Isabella. Mormor har i mellemtiden været ind over dette problem og hjælper hver dag nye sjæle på vejen op mod lyset, så Isabella ikke har dem at se mere. Men for hver gang er der bare kommet nye til. Jeg har efterfølgende taget ny kontakt til to andre for om de evt. kunne være behjælpelig med at få huset renset og stoppet så der ikke komme flere ånder for Isabella er ekstremt påvirket af deres tilstedeværelse.

Isabella er i dag en meget sensitiv pige. Hun kan 100 % mærke hvis der er noget i hendes krop der ikke er som det plejer at være. Her kan jeg roligt nævne nervesystemet, om hun er drejet eller ja bare at hendes krop ikke køre som den skal. Så kan jeg som mor godt glemme alt om at få hende til at sove, så er et opkald til mormor nødvendigt. Mormor retter hende så op via fjernbehandling, via energier og så ja så lægger Isabella sig til at sove uden protester.

Isabella er så afhængig af at være 100 % i balance ellers er hun pylleret, grædende, vil kun være på arm og generelt utilpas. Vi som forældre til lille Isabella er så dybt taknemlig over at mormor har været der igennem hele indlæggelsen og er så stor en del af Isabellas liv den dag i dag. Vi kan slet ikke undvære de ting som mormor kan og gør for Isabella hver dag.

Nu har Isabella beriget vores liv i et år nu. Vi elsker hende over alt på jorderen og hun er vores solståle.

Nu kommer mormors historie:
Jeg er Alternativ behandler og har forsket i traumer de sidste 15 år og behandler energetisk på celler og i nerver. Mit barnebarn er blevet rettet op helt fra første gravid måned og for de chok som min datter har været udsat for og andre følelsesmæssige udsving i graviditeten. Således at den lille pige har udviklet sig i harmoni og hendes energier har flydt uden blokeringer. Under fødslen blev hun rettet og for hver gang hun fik taget en lille blodprøve i alt 4 gange i hovedet inde i maven, blev hun rettet og forløst fra sin angst, som hun jo reagerede på.

Da hun blev født fik hun sit chok forløst og rettet sit nervesystem, så hun hurtigst muligt kunne komme sig, hun blev testet for piskesmæld ( hver 3 klient jeg behandler er født med piskesmæld så dette er meget udbredt, da nakkehvirvlerne og kranie nerverne altid sidder i klemme efter en fødsel og indvirker negativt  i større eller mindre grad på centralnervesystemet. Dette har så igen en indvirkning på hvordan man trives (den lille blev udråbt som præmiebarn på Skejby da man ikke havde noget at udsætte dvs. Hun trivedes uden problemer)
Kun fordi at chok og angst følelser blev forløst hver gang der var støj, hver gang hun fik taget blodprøve, hver gang hun skulle vejes og at hun fik kærlig kropskontakt fra os tre voksne, hvor faderen tog nattevagten og vi andre to tog dagvagten.
Hun er blevet ammet fra første dag og kunne sutte med det samme ( det var ikke efter bogen sagde de på Skejby ) og når hun skulle sove blev det i den rette fosterstilling (ikke på ryggen med hovedet drejet så kranienerverne sad i klemme og maveproblemer ville opstå( så kunne hun bare få movikol og afføringsmidler sagde de på Skejby )

Jeg har virkelig fået afprøvet min filosofi som behandler ved at blive mormor,og kan se hvor meget det har at sige ,at når vores system /energierne flyder i kroppen som en å, så trivedes menneskets celler og udviklingen forløber uden gener.

Det er denne måde jeg arbejder på i mine Krop Sind og Sjæls behandlinger – at forløse traumer chok piskesmæld lige præcis på dette tidspunkt som de er opstået og at forløse helt inde på celler og nerver. Kroppen har intelligente celler og husker alle former for traumer og negative oplevelser som så aktiveres i kroppens bibliotek. Når så kroppen bliver udsat for en hændelse f. eks angst så genkender kroppens celler følelsen og der kommer en reaktion.

Dette at blive født for tidligt er angstbetinget  -at blive truet på sin eksistens. Der er også sorgfølelse og dødsangst og frygtfølelse på cellerne. Jeg kan se at det virker at forløse disse følelser lige præcis hvor de er opstået i systemet, og vi skal ind i fostertilværelsen og forløse de følelser som baby har fået fra mor hvis moren har fået et chok i graviditeten.

Det er der frøet til f.eks angst er opstået. Jeg arbejder også længere tilbage som Regressionsterapeut,  fra det tidspunkt hvor man får at vide at man skal ned på jorden og have et nyt liv. Der kan man have angst med på cellerne fra tidligere liv, og hvis man vil have sin angst forløst, så er det der man skal have hjælp til forløsning.