Klientberetning: Personlig udvikling

Personlig udvikling – Efterår 2017

Har du prøvet at stå i en situation, hvor du er blevet såret over noget en anden har sagt? Det kan være en bemærkning eller en holdning, som egentlig burde være dig ubetydelig, men som nager, giver dig spekulationer eller gør dig trist og ked af det.

Jeg er i en spændende personlig udviklingsproces med Dorthe. Den startede med en dyb session med både samtale og behandling på briksen. Anden gang var en spændende og udviklende session med samtale og healing i stolen. Efterfølgende har jeg fulgt sessionerne i ZONE-huset op med telefoniske samtaler og fjernbehandlinger.

I en telefonsamtale med Dorthe, ville jeg eksemplificere noget i et større billede, og forklarede om en bestemt samtale, som jeg for nyligt havde haft med en person. I stedet for at hæfte sig ved det store billede, som egentlig var det jeg gerne ville tale med Dorthe om, hæftede Dorthe sig ved en bestemt detalje i samtalen.

Det var som om hun fandt ”en hund der var begravet” lige der. At der lå noget dybere bag for mig. Ved hjælp af pendulet, sporede Dorthe sig ind på et bestemt tidspunkt, som lå år tilbage. Ganske rigtigt kunne jeg kæde tidspunktet sammen med en oplevelse, som var endt meget sorgfuldt for mig, i relation til den person jeg havde nævnt i eksemplet.

Dorthe bad mig fortælle om oplevelsen, og jeg kunne mærke at alt den sorg, skuffelse, bekymring, usikkerhed og selvbebrejdelse, som jeg egentlig troede jeg for længst havde lagt bag mig, bare vældede op igen.

Dorte hjalp mig med til at heale sorgen, og finde tilgivelse omkring hændelsen, og jeg oplevede en meget stor øjeblikkelig trøst og lettelse.

Efter det zoomede vi ud på et store billede igen, og jeg fik det hele placeret i forhold til de overordnede udfordringer, som jeg arbejder med i denne udviklingsproces.

Jeg skriver dette med mine største anbefalinger af Dorthe. Det unikke for hendes behandlinger er, at hun kombinerer psykoterapien med sit klarsyn, som verificeres ved hjælp af pendulet, således at hun lyn hurtigt sporer sig frem til kernen i de udfordringer jeg kommer med. Noget der ellers ville tage lang tid i den traditionelle psykoterapi. Når vi så er nået ind til kernen, så er Dorthe i stand til at forløse de følelser, der ligger begravet, igen lyn hurtigt og effektivt, og jeg mærker en lethed i både min krop og mit sind.

Når jeg arbejder med Dorthe, så føler jeg at vi er på en ”skattejagt” sammen i dit indre. Det er mig der udvikler mig, bliver klogere på mig selv, og får forløst den ene ”skat” efter den anden i form af traumer, sorg, vrede, mindreværd, usikkerhed osv. Dorthe er ekspeditionslederen, der taget ansvaret for at finde de steder i min livslinje, hvor skatten ligger begravet, og når jeg er åben, deler og arbejder med, får jeg med det samme en fantastisk belønning i form af ro, styrke, velvære, selvsikkerhed og indsigt i mig selv – tak Dorthe..