Klistersjæl

I forbindelse med min søns behandling fortalte Dorthe, at jeg havde fået en klistersjæl i 2007. Netop det år fik jeg en stressrelateret depression, og siden har jeg haft et mørke og en vrede i mig, som jeg ikke kender fra tidligere. Jeg har ganske enkelt ikke følt mig som mig selv.

Jeg tænkte, at jeg ikke havde andet valg end at prøve en behandling, når Dorthe ramte så præcist. Efter fjernbehandlingen havde jeg det, som om en ekstra stemme var blevet slukket i mit hoved. Det har været – og er – en stor lettelse.

I mange år har jeg følt mig 80 år gammel – det gør jeg ikke længere. Og jeg føler ikke samme vrede til det fag, som blev katalysator for depressionen, men har igen lyst til at arbejde med det.

Jeg føler mig med andre ord mere som mig selv igen, mere stabil og glad. Mere i stand til at være, som jeg gerne vil. Og mindre i tvivl om alting.

Dorthe fjernede også en række ulykkelige sjæle, som var i vores ejendom, og det har givet en helt anden ro i rummene. Både i vores hjem, men også i opgangen og kælderen. Jeg brød mig ikke om at være i dem tidligere, men nu er her roligt.

Petrine